Der hersker en del forskellige meninger om, hvordan man bør forholde sig til astanga-yoga under graviditet. Da jeg på det seneste har fået flere henvendelser om emnet synes jeg lige, at jeg vil nedfælde et par ord eller to om det her. Det er, som nævnt, temmelig omdiskuteret, hvordan man bør forholde sig, og måske er jeg for forsigtig, men hellere det end så meget andet.

For det første vil jeg helt fraråde gravide, der aldrig har trænet astanga-yoga tidligere, overhovedet at begynde på det før graviditeten er ovre. Den yoga, der anbefales til gravide (og som findes rundt omkring under sigende navne som "yoga for gravide" og lignende), er en langt mildere form for hatha-yoga, der tager hensyn til de hormonelle forandringer i kroppen under graviditeten, fx at hofteleddet bliver langt mere fleksibelt undervejs, og for fysiske forandringer som fx livmoderens forøgede vægt. Har man ikke tidligere arbejdet sig ind på kroppen og lært dens grænser at kende vil det være nemt at komme til at arbejde for hårdt i stillingerne og i mange tilfælde kan kroppens naturlige grænser overskrides. Det er ikke sikkert at der sker nogen ulykker ved det, men det er under ingen omstændigheder sundt, så derfor kan det lige så godt undgås. Foruden det fysiske stress ved arbejdet med astanga-yoga sker der også en påvirkning af bl.a. hormonbalancen, som man bør være opmærksom på. Så altså: Lad være med at starte på astanga-yoga hvis du er gravid.

Hvis man har trænet i et stykke tid og er blevet mere fortrolig med kroppen, er der ikke nødvendigvis grund til at holde op med at træne astanga-yoga, fordi man bliver gravid. Man vil som regel kunne mærke det, hvis man tvinger kroppen til at gøre noget, som den ikke vil, og disse signaler skal man være særlig opmærksom på i denne periode. Allerede fra starten af graviditeten bør man undgå omvendte stillinger for at skåne de ligamenter, der bærer livmoderen. Den ekstra tyngde gør trækket større i de stillinger, hvor kroppen er vendt på hovedet, så undgå stillinger som Salamba sarvangasana (skulderstand) og de efterfølgende stillinger (Halasana, Karnapidasana, Urdhva padmasana og Pindasana) og lad ligeledes være med at gå ind i Sirsasana (hovedstand). Dette gælder i øvrigt også under menstruation, hvor livmoderen ligeledes vejer mere end normalt. Stillinger, hvor kroppen foldes tæt sammen, bør ligeledes blive behandlet med stor forsigtighed under graviditeten. I den første serie gælder det primært Ardha baddha padmottanasana (anden balanceøvelse i sin fulde form, hvor man bukker forover), som helt bør springes over efter de første tre måneder af graviditeten. Af de siddende stillinger bør Marichyasana C og D undgås efter tredie måned og A og B undgås efter sjette måned. Garbha pindasana, Upavistha konasana og Supta konasana bør ligeledes undgås efter tre måneders graviditet. Vær også opmærksom på, at åndedrætsteknikken kan være for anstrengende for kroppen. Hvis det pludselig føles forkert at benytte ujjai, så lad være. Efterhånden som fosteret vokser, presser det mere og mere mod mellemgulvet og åndedrættet kan derfor blive besværet; der er ingen grund til at stresse kroppen yderligere.

Hvis man går mere i detaljer vedrørende dette emne må man desuden gøre sig klart, at visse stillinger også på andre planer kan være gavnlige eller mindre gavnlige under graviditeten. Eftersom en stilling som Navasana (båden) medfører en spænding af mavemusklerne, og bagoverbøjninger som Urdva dhanurasana (broen) strækker mavemusklerne mere ud end de allerede er på grund af fosteret, er ingen af disse stillinger særlig hensigtsmæssige for gravide. Arbejder man med disse stillinger eller med omvendte stillinger er der en tendens til, at mavemusklerne trækker sig sammen for tidligt i forhold til fødslen eller at barnet får navlestrengen om halsen.

Grundlæggende må yogatræningen for gravide fortrinsvis omhandle afspænding og arbejde med det parasympatiske nervesystem. Undgå frem for alt at træne for meget. Hold praksis ved lige, men lad være med at arbejde intenst mod at opnå nye mål.

Hvis du vil læse en mere detaljeret og nok også mere kompetent fremstilling af, hvordan man skal eller bør forholde sig til astanga-yoga hvis man bliver gravid, har Betty Lai begået en artikel om emnet, som du kan læse her. Hun har prøvet det selv og har været i nær kontakt med Pattabhi Jois undervejs i forløbet. Interessant nok er hun væsentlig mere forsigtig i det første trimester end fx Linos bog lægger op til. Så hermed endnu en god grund til at være forsigtig, hvis du bliver gravid.

Namaste,
Thomas