K

Kagola, kahola, vismanden Astavakras far.

Kailasa, en bjertop i Himalaya, som regnes for Shivas bopæl.

Kaivalya, den endelige løsrivelse.

Kaivalya-pada, den fjerde og sidste del af Patañjalis værk Yoga Sutra, som omhandler syndsforladelse.

Kala-Bhairava, et af Shivas navne.

Kalidasa, den meste berømte dramatiker og digter inden for sanskrit-litteraturen, hvis værk Sakuntala nyder den yderste respekt.

Kama, begær, lyst. Desuden navnet på guden for lidenskab.

Kama-dhenu, den guddommelige ko, som eftergiver alle begær.

Kama-rupa, det sted, kønsorganerne er placeret; opkaldt efter guden for lidenskab.

Kanda, en løgformet rod, en knude. Kanda betegner en rund form på ca. seks cm i diameter placeret omkring 18 cm. over anus i nærheden af navlen, hvor de tre hovedenergibaner (nadis), dvs. susumna, ida og pingala, samles og deles. Den er dækket som af et blødt, hvidt klæde.

Kanyakubja, en oldtidsby og et land ved en biflod til Ganges, i dag kendt som Kanoja.

Kapalabhati, (af kapala 'kranie' og bhati 'lys, glans') en proces hvorigennem bihulerne renses.

Kapila, en vismand, som grundlagde sankhya-systemet, som er et af hindu-filosofiens seks ortodokse systemer.

Kapinjala, chataka-fuglen, som menes kun at drikke regndråber.

Kapota, en due.

Karma, handling.

Karma-marga, det aktive menneskes vej til realisation gennem handlinger.

Karma-yoga, opnåelse af sammensmeltning med den øverste, universelle sjæl gennem handlinger.

Karmendriya, afføringsorganerne, kønsorganerne, hænder, fødder og tale.

Karna, øret; desuden navnet på en af heltene i Mahabharata.

Karna-pida, tryk omkring øret.

Kartikeya, krigsguden, også kendt som Kumara, Sanmukha og Skanda. Han er søn af Shiva og har fået sit navn fordi han blev opfostret af krttikaerne, pleiaderne, som alle seks nærede ham ved deres bryst (san 'seks' og mukha 'mund, ansigt'). Kalidasa fortæller i digtet Kumara-sambhava om hans fødsel.

Karuna, medfølelse, medynk, nænsomhed. Begrebet anvendes også om en hengivende eller opofrende handling, som skal lette smerten for den, som hjemsøges af den.

Kasyapa, en vismand, Aditi eller Ditis mand. Han er en af herrerne over levende væsner.

Kathopanisad, en af de centrale upanishader på vers og udformet som en dialog mellem den søgende Nachiketa og dødsguden Yama.

Kaundinya, en vismand.

Kauravas, efterkommere af Kuru, som udkæmpede brødremorderkrigen Mahabharta med deres kusiner Pandavas.

Kaya, kroppen.

Kayika, som har med kroppen at gøre.

Kevala, hel, hele, det absolutte, perfekte, rene.

Kevala Kumbhaka, når øvelserne af vejrtrækningen (kumbhaka) bliver så perfektionerede, at de finder sted instinktivt, kaldes de Kevala Kumbhaka.

Klesa, smerte, bekymring, lidelse.

Kona, en ørn.

Krauncha, en fugl i lighed med en hejre; desuden navnet på et bjerg.

Krishna, den mest priste helt i hindu-mytologien. Krishna er den ottende inkarnation af Vishnu.

Kriya, en udsoningsrite, en renselsesproces.

Krkara, navnet på en af de underordnede vitale luftarter, hvis funktion består i at forhindre ting i at bevæge sig ind i næsepassagen eller halsen ved at fremkalde nys og host.

Krta, navnet på den første af de fire menneskelige tidsaldre.

Ksatriya, et medlem af krigerklassen.

Ksipta, forstyrret, urolig, tilsidesat.

Kukkuta, en hane.

Kumara-sambhava, se Kartikeya.

Kumbha, en krukke, kande eller kalk.

Kumbhaka, den periode, hvor vejret holdes efter en fuld ind- eller udånding.

Kundalini, (af kundala 'en rulle tov', Kundalini 'en sammenrullet hun-slange'), den guddommelige kosmiske energi. Denne kraft eller energi symboliseres som en sammenrullet, sovende slange, som ligger i det laveste nervecenter ved rygradens basis i muladhara-chakra. Denne latente energi kan vækkes og fås til at rejse sig gennem rygradens energikanal (susumna) igennem alle chakraerne hele vejen op til sahashara, den tusindbladede lotus i hovedet. Sker dette, opnår yogien samhørighed med den øverste, universelle sjæl.

Kurma, en skildpadde. Desuden er det navnet på en af de underordnede vitale luftarter, som har til funktion at kontrollere øjenlågenes bevægelse for at forhindre fremmedlegemer eller for skarpt lys i at komme ind i øjet.