A
Abhaya,
frygtløshed.
Abhinivesa,
instinktiv klamren sig til livet, frygten for at blive
afskåret fra alt ved dødens indtræden.
Abhyasa,
konstant og målbevidst studium eller praksis.
Adhah,
ned, nedre.
Adhara,
en støtte.
Adhimatra,
over al måde, overlegen.
Adhimatratama,
den højeste.
Adho-mukha,
vend nedad.
Adisvara,
den oprindelige herre, et tilnavn til Siva.
Aditi,
alle guders moder, også kendt som Adityas.
Aditya,
søn af Aditi eller guder.
Advaita,
fraværet af dualitet mellem den universelle og den individuelle
ånd.
Agama,
bevis for en autoritet ved undersøgelse af videnskildens
troværdighed.
Ahamkara,
ego eller egoisme, "jeg-skaberen"; den tilstand, der
konstaterer "jeg ved".
Ahimsa,
ikke-vold, ikke blot forstået som fraværet af vold,
men også som den positive betydning af "kærlighed der
favner alt værende".
Ajapa-mantra,
ubevidst, gentaget bøn. Ethvert levende væsen ånder
ubevidst bønnen "So'ham" (af Sah 'Han', 'den universelle
ånd' og aham 'er jeg') med hver indånding, og med hver
udånding bønnen "Hamsah" (af Aham 'jeg er' og Sah).
Ajña-chakra,
det nervenetværk, der er placeret mellem øjenbrynene;
det punkt, hvorudfra kontrollen udstrømmer, kommandobroen.
Akarna,
nær ved øret, mod øret.
Akrodha,
frihed fra vrede.
Alabhdha-bhumikatva,
manglende opnåelse af fast grund eller kontinuitet i
praksis; følelsen af, at det ikke er muligt at se virkeligheden.
Alamba,
støtte.
Alasya,
stilstand, ladhed, apati.
Amanaska,
den bevidsthed, som er fri fra tanker og lyster.
Amrta,
udødelighedens nektar.
Anahata-chakra,
det nervenetværk, der sidder i hjerteregionen.
Ananta,
uendelig; bruges også som navn for såvel guden Visnu
som for Visnus udtryk, slangen Sesa.
Ananta-padmanabha,
et navn for guden Visnu.
Anavasthitattva,
tilbøjelighed til at afbryde træningen hos den der føler,
at den ikke længere er nødvendig fordi han mener at
have nået det højeste stadie af Samadhi.
Anga,
kroppen eller en del af kroppen; en konstituerende del.
Angamejayatva,
ustabilitet eller rysten i kroppen.
Angula,
en finger; tommelfingeren.
Angustha,
storetåen.
Anjana,
moderen til Hanuman, en stærk abehøvding. |
Antara,
indeni, indre.
Antara
Kumbhaka, at holde vejret efter en fuld indånding.
Antaranga
Sadhana, sjælens indadrettede søgning gennem pranayama
og pratyahara, hvorved bevidstheden bringes under kontrol
og sanserne løsrives fra de atråede genstandes trældom.
Antaratma,
den højeste sjæl, som dvæler i menneskets hjerte.
Antaratma
Sadhana, sjælens inderste søgen gennem dharana (koncentration),
dhyana (meditation) og samadhi.
Anuloma,
med håret, almindeligt, dvs. i den naturlige rækkefølge.
Anumana,
en logisk slutning.
Apana,
en livsnødvendig luft, som bevæger sig i den nederste
del af bughulen, hvor den styrer elimineringen af urin
og afføring.
Aparigraha,
fravær af samling eller ophobning.
Apunya,
last, fejl.
Ardha,
halv.
Arjuna,
prins af Pandava, den mægtige bueskytte, som er helten
i fortællingen Mahabharata.
Asana,
stilling. Dette er yogaens tredje stadium.
Asmita,
egoisme.
Asta,
otte.
Astanga
Yoga, den ottelemmede yoga, som beskrevet af Patañjali.
Astavakra,
en person, hvis krop var bøjet otte steder; navn på
en vismand, som trods medfødte fysiske deformiteter
blev den åndelige lærer for kong Janaka af Mithila.
Asteya,
ikke at stjæle.
Asva,
en hest.
Asvini-mudra,
sammentrækning af den anale lukkemuskel.
Atma,
Atman, den højeste sjæl, Brahman.
Atma
Satkam, en samling af seks vers, skrevet af Sankaracharya,
som beskriver sjælen i samadhi-tilstanden.
Atmiyata,
oplevelse af enhed, samhørighed, som en moders følelse
over for hendes børn.
Aum,
alt (som det latinske ord 'omne').
Avastha,
bevidsthedens tilstand.
Avatara,
nedstigning, komme eller inkarnation af Gud. Visnu har
ti avastara: Matsya (fisken), Kurma (skildpadden), Varaha
(vildsvinet), Narasimha (hanløven), Vamana (dværgen),
Parasurama, Rama (helten i digtet Ramayana), Krishna
(helten i digtet Mahabharata, som fortalte Bhagavad
Gita), Balarama og Kalki.
Avadya,
uvidenhed.
Avirati,
sensualitet.
Ayama,
længde, udvidelse; gengiver desuden betydningerne tilbageholde,
kontrollere og stoppe. |